Første ugebrev 5. april 2011 Tilbage til Grønland for sidste gang L
Ja, så er vi tilbage på Diskoøen eller Qeqertarsuaq som den hedder på grønlandsk. Netop som foråret hjemme gav et lille bitte pip tog vi af sted nordpå i tykke støvler og med tyk jakke. Og det var da også koldt – minus 25 grader - da vi landede i Sdr Strømfjord. Her mødte vi faktisk Anne Sofie og Martin som vi kender helt tilbage fra vores tid i Ilulissat og som nu bor i Aasiaat. De havde planlagt en lang skitur med telt osv men havde måttet opgive da temperaturen et par dage før havde været minus 45. Turen videre til Qeqertarsuaq gik fint og vi blev hentet af Morten. Vi bor i et andet hus end vi plejer. Det er dog bedre istandsat end vores andet hus og det ligger lige ved siden af hospitalet, så det tager ikke lang tid at komme på arbejde.
Hospitalet set fra vores trappe	Vores hus set fra hospitalet
Ved ankomsten var der stor gensynsglæde og mange knus og da vi kom ned i butikken var der ikke færre end 10 mennesker der kom hen for at sige goddag og velkommen. Det var dejligt og det varmer. På afdelingen har der været travlt. Der har været brug for akupunkturnålene da folk vidste at jeg kom. Men heldigvis har der da som vanligt været tid til at gå en tur. Og så møder man det kendte billede af hunde. Det har været lidt gråvejr og sne men når solen så trænger igennem er det utrolig smukt
Når vi så i week-enden bevæger os længere ud i landskabet så møder vi Og det er jo dejligt at se.
I går gik så ”Kamikposten” at der var skudt en isbjørn ikke så langt herfra. Indenfor kort tid samledes mange mennesker da John så kom ind i den lille havn med sit bytte.
Så igen i år skulle jeg frem med mikroskobet og undersøge mellemgulvsmusklen for trikiner. Der var ingen trikiner og vores søn Kristian som kommer på besøg kan så se frem til at smage isbjørnekød. Det er skønt at være tilbage. Vi føler os faktisk lidt som en del af det lille samfund, vi nyder naturen intenst og jeg synes at arbejdet er spændende og udfordrende. I dag har vi haft skyfri himmel og her til aften gik jeg så ud og så på himlen og sandelig om der ikke var et pragtfuldt nordlys. Hvad kan man så forlange mere?
		Tilbage til oversigten