Første ugebrev 14. maj 2012 Jeg kunne ikke dy mig - IGEN!
Ja tro det om man vil, men jeg er tilbage i det nøje nord, nærmere betegnet i Qaanaaq nord for Thule hvor jeg skal være i 5 uger. Den 20. april fik jeg pludselig en mail fra personalekontoret i Nuuk om jeg kunne komme herop med afrejse d 2/5. Og så skulle det jo gå hurtigt. Som man ved har jeg været her før så der var jo ikke så meget jeg skulle sætte mig ind i. I efteråret var jeg i kontakt med Nuuk omkring lægestillingen i Qaanaaq og dengang fik jeg at vide at man ville nedlægge lægestillingen heroppe fra maj så det var noget af en overraskelse. Og nu kommer der vikarer frem til september. Det er jo interessant at være tilbage, og jeg var da også i gang fra første dag med lidt af hvert. Ja det brede spektrum som man nu engang bliver udsat for heroppe. Jeg fik af flere at vide at det var synd at jeg gik glip af det danske forår med grønne skove osv. Ja man kan jo ikke alt på en gang. Jeg så den udsprungne bøg og anemoner og så har jeg jo hørt at vejret siden jeg tog af sted har været kedsommeligt, koldt med regn ,blæst osv. Heroppe er det midnatssol. Det vil sige at solen skinner på fjeldene døgnet rundt. Her er fuldstændig stille og mellem 0 og minus 10 grader og solen varmer.
Dette billede er taget klokken midnat.
Jeg går nogle ture og nyder solen. Som jeg vist skrev sidst jeg var her så er der ikke så mange ture at gå. Der er en tur i den ene retning på en times tid og en tur i den anden retning der er lige så lang. Jeg går alene da jeg jo ikke kender så mange heroppe. Dog kender jeg flere af patienterne når jeg ser dem og de husker mig så det er jo godt.
Her ser man ent spor på isen som er en revne. Det vil sige at isen er ved at bryde op.
Indtil nu har man kørt med biler på isen men det kan godt tænkes at isen nu begynder at bryde op ret hurtigt. Personalemæssigt på sygehuset er her færre end da jeg sidst var her. Sygeplejersken rejser sidst på måneden og så kommer der en vikar i 2 mdr og derefter en ny vikar som aldrig har sat sine ben i Grønland. Efter min mening er det her nok ikke det sted man skal begynde sin grønlandskarriere. Personalemæssigt har vi altså færre end før og flere af den helt uerfarne med forholdene her. Derfor skrev jeg faktisk til ministeren i Nuuk og gav udtryk for min bekymring på befolkningens vegne. Vi bor virkelig langt udenfor alfarvej. Her går kun flyver en gang om ugen og en egentlig evacuering er dyr. Det er faldet regionslægen for brystet så nu er jeg ved at korrespondere med ham. Ja som I ved så keder Flemming sig sjældent. Og så kan jeg jo godt lide det heroppe og lide at være omgivet af det grønlandske. Det var vist det for denne gang
	Tilbage til oversigten