Andet ugebrev 9. februar 2014 Endnu en tur til Diskoøen
Ja, så er vi sandelig nået hen til februar måned i det nye år. Man synes næsten stadig at det er det nye år. Jeg har nu været her i 5 uger og er hjemme om 4 uger. Jeg er nu nået dertil at jeg glæder mig til at komme hjem og prøve hvordan det er at være pensionist. Jeg kan ikke rigtig huske det. Nå, men det er såmænd ikke fordi jeg ikke har det godt for det har jeg. Men jeg har faktisk travlt. Det hjælper imidlertid at det hurtigt er blevet lysere. Solen stod som sagt op d. 13. januar og allerede nu er det lyst fra klokken halv ni og indtil klokken godt 5. Vi har haft en del blæst men nu er det stille og isbjergene ligger lige uden for vores vinduer.
Man holder aldrig op med at være lidt facineret af et sådant syn. Sne ligger her selvfølgelig overalt men ikke så meget som da jeg kom for en måned siden. Vi har faktisk haft temperaturer i nærheden af 0 og noget af sneen er smeltet. Som jeg nævnte har jeg faktisk haft ret travlt. Vi fik i begyndelsen af januar måned en lille nyfødt som var blevet født i Aasiaat. Babyen havde nogle misdannelser forneden og man kunne ikke umiddelbart se om det var en dreng eller pige. Jeg måtte så, da babyen kom tilbage hertil, sætte de små grå i gang og konferere ned sydover. Børneoverlægen og jeg blev hurtigt enige om (hende havde jeg sendt et billede) at det måtte dreje sig om et såkaldt adrenogenitalt syndrom. Det er en lidelse i binyrerne som medfører at disse ikke kan lave de normale hormoner. Dette medføre så at man taber salt i større eller mindre grad. Så lærdommen fra Afd GN for nyfødte hvor jeg var i 1975 måtte frem og jeg skulle tage blodprøver på den lille baby på 3 kg. Det lykkedes og vi fik undersøgt blodet hurtigt og diagnosen var rigtig det er en lille pige og hun taber salt så hun skulle have tilskud af salt. Hun er nu i Nuuk og skal til Danmark for at blive opereret. Men lidt tilfredsstillende er det jo at vi kan stille diagnosen her i Qeqertarsuaq. En brækket ankel der skulle have gips og til Nuuk for at blive sømmet tog også lidt tid. Jo der er såmænd nok at se til. Så er jeg også begyndt at rode mig ind i kortlægningen af en bestemt kormosommutation som forekommer hyppigt heroppe og som kan medføre kræft i bryst og æggestokke hos kvinder. Jeg har faktisk meget tæt kontakt med en overlæge i Nuuk og vi er nu ved at systematisere undersøgelserne lidt mere. Meget spændende. Og samtidig: Hvorfor F… kan jeg ikke lade være? Nå alt i alt trives jeg. På genhør!
	Tilbage til oversigten