Andet og sidste ugebrev

9. december 2013

Så er det snart slut for denne gang

 

 

 

Ja, så nærmer sig tiden hvor turen igen går hjemover. Håber jeg da. Det kommer jo lidt an på om flyet  flyver. Vi har i sidste og forrige uge haft snestorm så det ville noget. Samtlige fly hertil og herfra var aflyst i en uge. Der kom bunker af sne og jeg måtte ud og skovle 2 eller 3 gange om dagen.

 

 

 

004

 

 

 

Nå, men så besluttede vi heroppe at vi ville sende stormen sydover mod Europa og Danmark og det var så den storm I fik forleden som lagde Danmark øde og optog TV fra morgen til aften.

 

Solen heroppe er nu gået ned under horisonten for 8 dage siden. Det er dog stadig lyst midt på dagen og himlen er rød i horisonten.

 

 

 

012

Sidste dag solen var fremme

 

 

 

Så snart vi nåede til December kan det nok være at der kom lys i vinduerne. Det elsker man heroppe.

 

 

 

015

 

 

 

Man er jo opfindsom. Min nabo har et par hvalkæber stående udenfor huset og så er det jo dem man dekorerer.

 

Arbejdsmæssigt har jeg haft ret travlt. Den almindelige arbejdsdag går ofte til kl 17 og dertil kommer jo så at man kan kaldes over på sygehuset døgnet rundt.

 

Jeg kan mærke at det er en enormt stor hjælp at jeg kender arbejdsgangene så godt heroppe. Jeg kan ringe til Nuuk og spørge til råds og de kender mig og siger bare ”hej Flemming”. Det gør tingene lettere og også mere effektive.

 

Forleden var vi på tur til Bygden Kangerluk. Der bor 29 eller 30 mennesker. De 18 skulle lige tale med mig så jeg tror såmænd at det var lidt af en begivenhed at vi var derude. Vi sejlede i en båd fra Arktisk Station (vores forskningsinstitut heroppe) og turen ud var stille og rolig, men der kom bølger på hjemvejen og  de 4 af de 6 passagerer der var med blev søsyge. Jeg holdt stand J.

 

 

 

014

 

 

 

I dag har vejret været stille og smukt og jeg gik en tur midt på dagen (Lørdag) mens det var lyst.

Kom forbi Finn som stod og var ved at ordne sine hunde foran slæden så før jeg fik set mig om sad jeg på slæden og fik en tur ud i Blæsedalen så her i Grønland er alt ved det gamle.

 

Glædelig Jul!

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til oversigten