Andet ugebrev 11. marts 2008 Den første uge
Ja så har vi været her i en uge. Det føles som en evighed fordi der er sket så meget. Tirsdag var Flemming, som nævnt, på en slags introdag på hospitalet hvor han hilste på en masse mennesker. Allerede onsdag var han for alvor i tjenesten og startende med telefontid som nogen gange foregår gennem en tolk, så vi sikrer at vi forstår patientens problem og kan bedømme om der skal udskrives medicin eller om patienten skal komme til konsultation. Alt skal håndteres på et nyt system i EDB, så der var nok at lære. Klokken 9 går man så ind i et røntgenlokale og ser på de billeder der blev taget dagen før. Der er kun os selv til at beskrive dem og se hvad der er galt så dels lærer man jo også derved at man ikke bare lige henviser til røntgen. Til denne konference hvor lægerne er samlet forevises også laboratoriesvar fra dagen før og prøvesvar der har været rundt om Danmark eller Nuuk. Hvis man har behov for at spørge en røntgenlæge kan man via elektronik sende billedet til Nuuk og man får så svar tilbage. Klokken 10 er man tilbage i konsultationslokalet. Som nævnt ligger hospitalet meget smukt så det er befordrende for sindet.
Flemming ser så patienter fra klokken 10 til klokken 12 med eller uden tolk. Her kan man så komme ud for at lave ultralydsscanning selv, så der er da en del nyt man skal igennem. Efter frokost ser man så patienter igen eller bliver sat til at ringe til bygderne, som har ringet ind om patienter derude. Så opgaverne er mange. Personalet er alle meget flinke og vil gerne hjælpe. Kun lægerne holder sig meget for sig selv og blafrer ikke ligefrem med den hjælpende hånd, hvorfor ved jeg ikke. Nå men det kan måske ændre sig. Torsdag er operationsdag hvor man laver småting som aborter og andre småindgreb. Nå nok om det faglige lige nu. I weekenden var vejret helt pragtfuldt
Vi gik en lang tur i strålende sol og 20-25 graders frost ud til den berømte isbræ lige syd for byen. Det er et fantastisk syn, som næsten ikke kan beskrives. På vej derud er der skispor så man kan løbe langrend. Vi ved nu ikke rigtig om vi er parat til dette. Måske er vi lidt for gamle - og lidt for bange.
På vej ud til isen er der en sand koncert af slædehunde som holdes på sletterne derude. Det er jo et flot syn når der kører en hundeslæde forbi.	På vej hjem går så solen ned og man bliver igen åndeløs
Om aftenen var vi sammen med nogle af de danske sygeplejersker. Flemming kender narkosesygeplejersken, Karen Münster fra Roskilde og vi havde spist middag sammen her fredag. Vi fik moskusoksebøffer, vi havde købt på ”brættet”, som er det sted hvor fangerne kommer ind med deres fangst eller jagtbytte. Lørdag lod vi gamle os så lokke med på beverding. Først havde vi dog været ude til en god middag på en superrestaurant i byen. Klokken 23 gik vi så på bar. Det var en speciel oplevelse med fulde folk omkring os og meget larmende musik. Nå men det var nu meget skægt.
Søndag igen en herlig tur ud forbi en lokal kirkegård ude i fjeldet. De afdøde har en pragtfuld udsigt
Om aftenen tog vi så afsked med Karen som er rejst hjem mandag. De herværende sygeplejersker er rigtig søde og via dem er vi nu ved af få forbindelser til lokale fiskere, slædehundeførere osv. så der sker noget. I dag, mandag, gik vi tur i eftermiddag til det store hotel lige nord for byen. Der falder vi i snak med et par som er ankommet i dag. Han er professor i infektionsmedicin i Skejby, Finn Black. Deres datter er god ven af Line og Kristian så verden er da lille. Nok for denne gang. På snarligt genhør		Tilbage til oversigten