Andet ugebrev 18. april 2011 Besøg fra Danmark J
Ja, tiden går hurtigt heroppe. Nu har vi været her i 3 uger og vi har indtil videre nydt opholdet meget. I den sidste uge har vejret været helt perfekt. Højt solskin og omkring 15 frostgrader. Vi har som vanligt gået nogle rigtig gode ture og har nydt det fantastiske panorama. Hvis man hjemme er ved at være lidt trætte af alle de isbjerge er det måske forståeligt, men for os er det sådan at vi næsten ikke kan få nok. Isformationerne der møder os er fantastiske.
For en uge siden fik vi besøg af Kristian og vi havde længe set frem til at vise ham det bedste af Grønlands natur og give ham nogle gode oplevelser. Jeg havde arrangeret at han skulle ud og sejle med John, en lokal fanger og allerede fredag morgen drog de så af sted i Johns lille jolle. Jeg tror at det blev en uforglemmelig oplevelse. De skød en sæl og så flere af slagsen. Da de kom lidt ud kom også hvalerne og en af dem legede lige foran deres båd.
Det var for Kristian et uforglemmeligt syn. De kom også til store isflager hvor de måtte kravle ud på isen og skubbe båden hen over isen. Han var træt da han kom hjem men en god oplevelse rigere. Det havde været koldt – omkring 20 minusgrader men høj sol. På vores tur rundt i byen med Kristian kom vi også til det hus hvor Johns mor bor og hvor Isbjørneskindet fra forrige uge var hængt til tørre sammen med flere sælskind. Det er da ikke hver dag man ser et sådant syn. Om lørdagen fik vi arrangeret en tur for os alle tre på snescooter ud til Bygden Kangerdluk, en tur på et par timer. Jeg havde fået en fridag idet vi havde besøg af en ortopæd, Steen Erik Christensen og han havde tilbudt at passe min telefon medens jeg var væk. Vi kørte med Juuti, min sekretær og hendes mand Esbern samt med Morten, vores portør,røntgenmand og ambulancefører.
Som man ser var vi klædt godt på da det var rimelig koldt. Når det lykkes at arrangere en sådan tur føler man sig privilegeret og meget forkælet at mine kolleger på hospitalet gider at bruge deres tid på os på den måde.
Da vi kom til Kangerdluk var der hundeslæde væddeløb og i forbindelse med noget sådant er der en helt særlig stemning med råb, klapsalver og hujen. Og man må jo indrømme at panoramaet er ret fantastisk. Turen tilbage var ligeledes helt fantastisk. Da vi kom hjem var vi inviteret til middag hos Elisabeth og Kristian , Elisabeth er leder af alderdomshjemmet og således kollega da jeg ret ofte tilser beboere på alderdomshjemmet. Under besøget skete det så pludselig før vi fik set os om at Visse og jeg var iklædt den grønlandske nationaldragt.
Hvad siger man så? Det ser da ikke så ringe ud endda! Om søndagen tog Visse og Kristian så på hundeslædetur 3 timer ud i blæsedalen. Det var en rigtig god tur og dejligt synes jeg at Kristian også fik denne oplevelse.
Arbejdsmæssigt trives jeg rigtig godt. Jeg ser omkring 15-18 patienter dagligt og når jeg nu har været her før kender jeg jo mange af patienterne – lidt ligesom i Vallø i gamle dage. Det er dejligt. Nogle patienter har jeg overflyttet til Nuuk, en med meget højt blodtryk og nok en nyresygdom og en med et dårligt hjerte som vist skal have pacemaker. En lille dreng blev overflyttet med en blindtarmsbetændelse. Han blev opereret kort tid efter at være flyttet. Så ind imellem skal man holde tungen lige i munden men som man ved kan jeg jo meget godt lide den slags. Men man må jo ikke tro at jeg ikke har tid til at nyde det også og som nævnt går vi dagligt nogle gode ture. Hermed vil jeg sige slut for denne gang og på genhør om en uges tid.
			Tilbage til oversigten