Andet ugebrev 25. april 2010 Besøg fra Danmark
Ja tiden flyver næsten af sted. Nu er det ved at være 4 uger siden vi kom herop. Vi har i mellemtiden haft besøg af Michael og Annette. Det var jo vigtigt at vi skulle vise Grønland frem sådan som vi holder af det og som fra begyndelsen har betaget os. Og jeg tror, at jeg må sige at det lykkedes.
Det var ikke småting de oplevede . Første aften de var her, trætte efter en lang tur og tidsforskel osv. blev det pludselig meldt at der var skudt 2 isbjørne syd for byen og at de var på vej ind i havnen. Hvad gør man så? Afsted, afsted for det er jo ikke hver dag man oplever det. Det var et stort tilløbsstykke og midt i det hele, fascinerende at se hvordan de tog fat på at pelse dyrene
Dagen efter kunne Visse så tage de Annette og Michael rundt i byen og ned på museet. Dagen var pragtfuld og vi tog dem, om eftermiddagen, med ud på ”Udkiggen” som jo er en af de ture vi ofte går. De blev desuden hevet med til hundeslædevæddelæb og vi havde arrangeret at de selv kom en god tur ud med hundeslæde.
De blev vist rundt på Arktisk station som jo gør et fantastisk stykke forskningsarbejde heroppe og har gjort det i rigtig mange år. Arbejdet der bliver leveret derfra er helt fascinerende og det er meget spændende at se det hele indefra. En dag blev de sendt af sted på Snescooter med Morten og Juuti fra hospitalet. De havde en kanon tur i 4 timer ud i blæsedalen helt ud til den anden ende af dalen og derefter op på toppen af Lyngmarskfjeldet. Det er ikke hvem som helst der få sådanne oplevelser.
Så alt i alt fik vi vist Grønland frem fra en god side. Så ville skæbnen at de blev forsinkede et fuldt døgn i Søndre Strømfjord på grund af askeskyen fra Island der fortsat lå over København og forhindrede flyvning. Men det medførte at de fik en 5 timer lang tur fra flyvepladsen ind til indlandsisen så de oplevede da noget. Herhjemme på sygehuset har jeg været i gang dagligt. Jeg har haft et par småoperationer i lokalbedøvelse som jeg lærte inde hos speciallæge Wagner i Køge. Det gik rigtig fint og var meget lettere end at skulle bedøve fuldt. Af andre fagligt interessante ting har vi haft en såkaldt peritonsillær abces hvilket betyder en byld inde bag den ene mandel. Det er en rigtig acut ting som kræver intensiv behandling og overvågning. Og så blev jeg udsat for noget jeg ikke har prøvet før. Jeg skulle sige god for at isbjørnene måtte spises. Det vil sige at jeg skulle mikroskopere væv fra isbjørnenes mellemgulvsmuskel og se om de indeholdt trikiner Det krævede at jeg kiggede lidt i bøgerne og indhentede lidt information om hvordan man laver de forskellige præparater. Så jeg måtte jo konkludere at mit job er alsidigt. Efter intens kiggen i mikroskop mener jeg at jeg kunne frikende isbjørnene. Jeg tror og håber at jeg har ret. Medarbejderne på hospitalet er fortsat nogle pragtfulde mennesker og der er en god og fri tone som man ikke oplever mange steder. Som man måske vil forstå så stortrives jeg fortsat heroppe, ja vi stortrives. Vi har set hvaler lidt langt ude men de var der. På genhør!
		Tilbage til oversigten