|
Andet ugebrev 29. maj 2012 Pinse i
Qaanaaq |
|
|
|
Ja så er det tid til et lille nyhedsbrev heroppe fra
det nordlige Grønland. Det er Pinse og vejret har faktisk været ganske
pragtfuldt. Her er høj sol og omkring 0 grader. Der har været et par dage med
skyer og en enkelt dag med sne som dog smeltede hurtigt. Som nævnt sidst har
vi midnatssol og det er lidt underligt at vågne op midt om natten og se den
skinnende sol. Jeg har et mørkt gardin i soveværelset men alligevel er der
helt lyst. Udsigten fra mit hus er ikke at kimse af. Udsigt over
bugten som er helt isbelagt endnu så man kører med hundeslæde på isen. Den
sidste uge har jeg dog ikke set biler på isen. |
|
|
|
Billedet her er taget ved
midnatstid |
|
|
|
Ture kan jeg jo gå, men det er som tidligere nævnt ½ time i den ene retning og ½ time i den
anden retning. Jeg har tænkt om jeg skulle gå ud på isen til den revne
der er kommet og prøve at fiske men jeg har ikke rigtig haft nogen at følges
med. Jeg har talt med tandlægen som er kommet herop i 6 uger. Han er
imidlertid lige taget til en af bygderne så vi må se om det bliver til noget
i næste week-end. |
|
|
|
Man kan lige se sprækken i isen
og det siges at man kan fange en torsk eller et par stykker. |
|
|
|
Jeg kender jo ikke så mange heroppe og ikke så mange
taler dansk. Derfor går tiden med arbejde, gåture og læsning. Arbejdsmæssigt har jeg egentlig haft nok at se til. Et
hjerteanfald som nærmest gav hjertestop. Jeg tror et såkaldt A-V blok som er
på vej til Nuuk til udredning. Endvidere en patient med stærk mistanke om en
ondartet sygdom som også skal sydover til udredning. For 4-5 dage siden så jeg en gravid kvinde i 33. uge,
som pludselig fik vandafgang og småveer. Jeg tænkte at nu skulle jeg også stå
for en tidlig fødsel. Vi fik veerne stoppet og startede antibiotica behandling og hun er på vej til
Nuuk med ordinært fly om et par dage. Jeg tror vi klarer det. Det er faktisk problematikken i en nøddeskal heroppe.
Hvis der ikke er en læge heroppe skulle hun evacueres og det koster kassen.
Det har jeg prøvet at forklare vores regionslæge som svarede yderst nedladende.
Jeg svarede ham igen med mine argumenter men han har ikke svaret igen på min sidste
mail. Jeg håber han har fået noget at tænke over. Vi er trods alt mere end
700 mennesker heroppe så acutte tilfælde vil givet opstå ofte og hvis der så
kun er sundhedsassistenter tilstede har de ikke nok kompetencer til at tage
sig af det. Forleden havde vi en pige som for ca. et år siden
brækkede et ben og fik sat skruer i. Jeg forhørte mig i Ilulissat om de havde
værktøjet til dette, men det var de bange for de ikke havde. Igen skrev jeg
til regionslægen, at jeg syntes det var rimeligt at de i regionen kunne lave
den slags simple indgreb. Heller ikke denne mail har han besvaret. Jeg selv
kunne sagtens have gjort det men når de nu vil nedlægge stillingen kan jeg jo
ikke rekvirere instrumenter. Ja der er sgu flere steder der kunne spares rationelt.
Man kan sige at det ikke er mit problem når jeg rejser om 10 dage men det
irriterer mig alligevel. Nå nok om det. Jeg skal ud og nyde vejret! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|