Tredje ugebrev 16. marts 2015 Sol og kulde
Ja, så er vi nået til midten af marts. Det bliver lysere og lysere, hvilket jo gør at naturen heroppe bliver endnu smukkere. Men koldt er det kan jeg love for. Adskillige dage mellem -25 og -30 grader. Det er OK hvis det er stille vejr, men hvis det blæser er det godt nok koldt. Arbejdsmæssigt keder jeg mig ikke. Jeg skrev sidst at jeg havde været operativ gynækolog. Et svar kom tilbage at der var ondartede celler i det udtagne væv så patienten er sendt videre til Aasiaat hvor man har opereret da en gynækolog fra Nuuk var der på tjenesterejse. Samme dag kom der svar på nogle biopsier af prostata på en anden patient. Samtlige prøver indeholdt ondartede celler så det var endnu en patient der skulle sendes af sted. I sidste uge blev jeg kl. 21 om aftenen ringet op af politiet at der var et dødsfald i bygden Kangerluk de gerne ville have at jeg så på. Så kl. 22 drog politiet og jeg mod Kangerluk på snescooter. Det tager ca 1½ time at køre dertil. Desværre var det et selvmord. Frygtelig tragisk. 4 dage senere var vi igen på sundhedsbesøg i Kangerluk. Solskin men 30 graders frost, så vi var varmt klædt på.
Her er min sygeplejerske iført sin rejsedragt. Nå er man klædt ordentligt på så går det godt. Dog bliver man let lidt kold om tæerne.
I Kangerluk er der nu kun 16 eller 17 beboere tilbage og når jeg er der kan jeg pludselig se at jeg har været heroppe mange gange. Jeg kender faktisk alle beboerne og så er det lidt ligesom i min praksis i Vallø i gamle dage. Man kender alle. Når det så er week-end så er der tid til lidt andet end bare arbejde. Jeg skal stadig kunne nås på tlf men kan ellers tage på udflugt. I går var vi så nogle stykker oppe på toppen af fjeldet 800m oppe på snescooter
Som I ser så er det en god flyverdragt jeg har på.
Vi var 4 snescootere af sted og det var en rigtig god tur. Ved siden af mig står Christian som er skoleinspektør og han er nøjagtig på alder med vores Kristian. Ved siden af ham står hans far som er på besøg. Han hedder også Flemming!! Turen op tager en lille time. Oppe på toppen kunne man virkelig mærke varmen fra solen. Det var en fantastisk god oplevelse. Man skal holde sig godt fast på snescooteren da terrænet er noget ujænvt.
I sidste week-end var der hundeslædevæddeløb. Her i byen skal man afholde Grønlandsmesterskaber i hundeslædevæddeløb om 14 dage og i sidste weekend blev vores 5 deltagere udtaget. Man taler meget om disse væddeløb. Det er jo en del af den grønlandske ånd og kultur men det er også en dyr affære at afholde et sådant mesterskab. Tænk blot på at såvel hunde som slæder fra hele kysten skal transporteres herover med helikopter og indkvarteres i flere dage. Selvstyret giver et tilskud men der tales meget om hvem der skal betale.
Her ser man hundene ved startstedet.
Nå vi fik udtaget 5 hundespand og slæder og så må vi se hvordan det går d. 28. marts til mesterskabet Som tidligere nævnt har jeg det godt. Jeg savner dog Visse meget men glæder mig over at hun nu skal til New York om en uge for at besøge Martin, Karma og ungerne og midt i april skal hun vist ned til Kristian i Barcelona med Ingeborg. Og så er det min tur til at se hende. Til den tid er det forhåbentligt lidt mindre koldt og der er forhåbentligt solskin. Lev vel til næste gang
	Tilbage til oversigten