|
Tredje ugebrev 18. marts 2008 En tur på Indlandsisen |
|
|
|
Ja, så er der
igen gået en uge og det er tid at sende lidt nyheder hjemover. Det er
utroligt hvor hurtigt tiden går og hvor vi har vænnet os til de fantastiske
naturoplevelser. Man bliver aldrig træt af disse indtryk og solnedgange er
forskellige fra dag til dag. |
|
|
|
|
|
|
|
Arbejdsmæssigt
er jeg nu ved at vænne mig til tingene heroppe og må jo nok indrømme, at de
tilfælde man bliver konfronteret med, undertiden er en del forskellige fra hvad
vi er vant til hjemmefra. Det er ofte andre ting man skal tænke på. Fx Mantoux-test (test for TB) og TB skal være lidt længere
fremme i hjernekisten. Også er det
lidt af en overgang at man heroppe er sin egen røntgenlæge og selv skal se og
beskrive alle røntgenbilleder. Strander man i sin diagnostiske formåen kan
man ringe til Nuuk og få et råd eller man kan henvise dertil og det er jo
ofte noget besværligt også for patienten. Kikkertundersøgelser af led osv.
kan kun ske i Nuuk eller i Kbh. så det er ofte anderledes man skal tænke. Ellers er
patienterne oftest velbehandlede og de kommer hurtigt til, ikke sjældent den
samme dag. Mine kolleger synes at vi har meget travlt, jeg synes det går
jævnt og roligt. Jeg nænner ikke at sige at de skulle prøve at være en enkelt
dag i klinikken i Strøby Egede så ville de opdage hvad det ville sige at have
travlt. Ellers ser
man mange forskellige ting og nogle af de problematikker vi så i
fjernsynsudsendelsen for nogle måneder siden eller læste om i bogen Kalak er ikke usande men også det er jo udfordrende. Nå det skal
ikke være fag det hele. I weekenden
var vi med en del sygeplejersker, deres kærester, en læge osv. på udflugt til
et udsted ca. |
|
|
|
Vi tog derop med hundeslæde |
Visse sætter sig til rette på
rensdyrskindet. Det var en fantastisk tur |
|
|
Halvvejs mødte vi de unge fra vores
selskab som havde begivet sig af sted på ski |
|
|
|
Som I ser, er
vejret jo ikke dårligt. 15 graders frost høj blå himmel og vindstille. Efter
godt 3 timer nåede vi frem. Det var, selv på slæde, en hård tur. Det gik over
stok og sten, op og ned over klipper og is så man skulle holde sig godt fast,
men hundeføreren var rigtig god. Jeg tror I kan fornemme hvor betagende det
hele var og så se lidt bagud. Man tror man er i en anden verden. |
|
|
|
|
|
|
|
Vi nåede frem
til et lille udsted hvor der bor 50 mennesker. Her var en lille restaurant hvor
du også kunne bo i sovepose, 8 mennesker sammen. Det var rigtig fint og
titlerne blev jo lagt bort. Vi tænkte meget på ressourcerne og ødslede ikke
med vandet til vask den weekend!!! Men vi havde det
dejligt. |
|
|
|
|
|
|
|
Stedet er jo idyllisk,
men at bo der altid ved jeg ikke om jeg ville eller kunne. Vi gik omkring i
høj sol og nød det. Fik dejlig mad om aftenen. Restauranten og sovepladserne
forvaltes af et tysk par der har boet der i 11 år og som taler dansk og
grønlandsk også. Det var en stor oplevelse, som vi nød. Og nu er vi tilbage
og jeg har faktisk vagt men det har været stille til nu. Farvel og på gensyn
og genhør |
|
|
|
|
|