|
Tredje
brev fra den tredje Grønlandsmission 18.
april 2009 Nordlig Påske |
|
|
|
Ja
så er der igen gået godt 14 dage. Som tiden dog løber og påsken er overstået.
Vi har fulgt med i vejrudsigter hjemme selvom det jo egentlig er ret uinteressant,
men man kan jo ikke lade være. Det er forår hjemme og det har det egentlig
også gjort tilløb til heroppe. Vi har haft dage med 1-2 minusgrader og sol,
så man også her kunne sidde ude og drikke kaffe blot man var klædt på. Men
det er april og denne måned er kendt for omskiftelser heroppe, så i
øjeblikket har vi minus 18-20 grader og vi har haft snevejr, men de fleste
dage dog stille vejr med høj sol. Foråret
heroppe melder sig når hvidhvaler og narhvaler kommer nær kysten og der er
alvorlig aktivitet i byen. Hver morgen går de lokale fangere ud til
”Udkiggen” for at spotte hvaler og pludselig bliver der enorm aktivitet med
små motorbåde der farer ud og rundt om hinanden. |
|
|
|
|
|
|
|
Der
er rigtig liv i den og der er da skudt en del hvidhvaler og narhvaler. Når
man så er heldig kan man købe hvalkød på Brættet. Vi har fået nogle gode
hvalbøffer som smager himmelsk hvis de steges med lidt bacon og med bløde
løg. Skindet med noget spæk ”Matak” er særlig nydelse. Vi har prøvet det
hele. Lige
før påske ventede vi med længsel på proviantskibet med varer. Det var længe
forsinket, men tænk så kom det. Der var visse vanskeligheder med at komme til
kaj og imens gik vi ud på isen for bedre at kunne følge med. Nå men skibet
kom ind og onsdag før påske var der så æg i forretningen. Tænk at man kan
glæde sig så meget over en æggemad. Vi
fik gået nogle rigtig gode ture og så sker det jo at vi pludselig kommer
forbi et lille hus hvor der udenfor er spændt noget op. Det er det halve
isbjørneskind af den isbjørn som blev skudt den dag vi kom. Der er lige
kommet en ’reminder’ om at hvis der skydes en isbjørn skal chefdyrlægen,
eller et sted som her hvor en sådan ikke findes, cheflægen ud og tage prøver
for trikiner. Det
skete vist ikke men jeg har gjort myndighederne opmærksomme på at det bør
foregå fremover så måske bliver man tilkaldt hvis en isbjørn nedlægges igen. |
|
|
|
|
|
|
|
På
Hospitalet er der rimelig aktivitet. En del småoperationer. Nogle brækkede
arme og fingre som skal i gips og hvor der skal anlægges skinner så man skal
være opmærksom hele tiden. Lige
før påske blev vi ringet op en sen eftermiddag om at en person var forulykket
og kommet til skade ved en hundeslædeulykke. Sygeplejersken og jeg kastede os
ud i ambulancen og kørte ud på isen. Her fandt vi så en hundeslædefører som
stod og hang over slæden. Der var naturligvis assistance til at tage sig af
hundene og vi fik patienten ind på hospitalet. Hans hunde var kørt ud over en
snekant og slæden styrtede pludselig 4- |
|
|
|
|
|
|
|
Flemming
står her på ulykkesstedet hvor den landede med et brag og føreren ovenpå. Det
viste sig at han havde brækket ryggen og i løbet af de næste timer viste det
sig at han fik problemer med vandladning osv. – et såkaldt Cauda Equina
Syndrom. Her skulle reageres hurtigt så vi skulle arrangere evakuering til
Rigshospitalet i København. Det lykkedes således at patienten lå på
Rigshospitalet ca. 28 timer efter ulykken. Efter operation er han nu på vej
hjem, gående og stående og han har det godt så det lykkedes vist fint. Det er
da interessant at være en del i den proces. |
|
|
|
|
|
|
|
I
påsken fik vi arrangeret at Visse kom på en tur med vores portør Morten på
snescooter op på fjeldet bag byen. Hun havde en fantastisk tur, i det mest fantastiske
vejr, med den mest fantastiske udsigt over byen neden under. Hun var helt høj
da hun kom hjem. Det er nok en oplevelse man aldrig glemmer. |
|
|
|
|
|
|
|
Men
som man kan høre så keder vi os ikke og vi får tiden til at gå uden problemer.
Vi går nogle virkelig gode ture og holder konditionen i orden og kan næsten
ikke få nok af den smukke natur. Når
vi går tur møder vi en del børn som lever godt heroppe og bruger naturen. De
lærer at køre på hundeslæde fra de er små og de nyder det. I påsken var der
gudstjeneste og heroppe er påsken en vigtig højtid, så man er klædt fint på
og efter kirkegang går vi så ud i naturen. Ja vi har det godt og vil sige på
genhør. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|