Tredje ugebrev

21. februar 2014

Sidste brev for denne gang

 

 

 

 

Ja, så kommer der igen en hilsen her fra det høje nord. Vi er nået til slutningen af februar.

 

Visse kommer i morgen og hvor jeg dog glæder mig. Vi skal så nyde 2 uger sammen heroppe før turen går hjemad. Denne gang rejser vi hjem over Ilulissat hvor vi er et par dage vi kan lidt rundt og genopleve noget af det første vi oplevede heroppe. Men så glæder jeg mig faktisk også til at komme hjem og slappe af. Det trænger jeg lidt til efterhånden.

 

Her er som vanligt forholdsvis travlt men det er også lidt fordi der er nogle der lige vil nå en konsultation inden jeg rejser.

 

I sidste uge var vi på lægebesøg i bygden Kangerluk der ligger ca 60 km væk.

 

 

 

005

Som I ser sidder ”pensionisten” godt klædt på til turen

 

 

 

I Kangerluk så vi faktisk mange patienter. Der bor kun 30 mennesker og jeg tror vi så de 20.

 

Og så skal man jo aldrig blive overrasket heroppe. En ældre mand som jeg havde set tidligere og som havde tendens til meget lavt blodtryk når han rejste sig fra siddende til stående stilling kom til kontrol. Da jeg spurgte hvordan han havde det sagde han ikke godt. Han havde haft et par tilfælde hvor han var ved at besvime.

 

Ved min undersøgelse fandt jeg at han havde en extrem lav puls  ca. 38. Og det er sgu lavt! Det blev den ved at være selvom jeg prøvede at udsætte han for fysisk belastning.

 

Ja han havde et såkaldt AV blok og er nu i Nuuk for at en pacemaker. Ja man skal være forberedt lidt af hvert og skal trods alt kunne nogle ting.

 

Dagen før havde vi haft et voldsomt ankelbrud.  En relativt stor dame med et meget kompliceret brud. Efter en pæn dosis smertestillende medicin fik jeg rokket alvorligt på foden så vi kunne lægge gips i pæn stilling.  Jo en del af opgaverne heroppe er lidt anderledes end det vi ser i praksis hjemme. Men det er jo nok det jeg godt kan lide.

 

I søndags var jeg med vores ene sygeplejerske ude at køre Hundeslæde. Hun havde ikke prøvet det før og hun ville have en med turen

En rigtig fin tur. Hver gang er man fascineret.

 

 

 

001

 

 

 

Når man kører skal man holde relativt godt fast. Hundene har det så med at slå en eller flere prutter når de løber så det er ikke altid Dior-parfume det lugter af.

 

genhør til næste år

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til oversigten