Tredje ugebrev 25. marts 2013 Sidste brev herfra i denne omgang
Ja så er jeg tilbage med lidt nyheder eller underholdning eller hvad man nu vil. Jeg har nu været her i godt 2 måneder og vender snuden hjemad om 3 uger. Jeg må nok indrømme at det er længe at være hjemmefra og så alene! Men som vanligt er jeg jo glad og tilfreds med arbejdet heroppe. Professionelt trives jeg og der er nok at se til. Min daglige arbejdsdag er godt 8 timer og der er ikke mange pauser. Det er nu blevet helt lyst om dagen og vi har lige så lang en dag som derhjemme. Jeg følger med i vejrudsigten hjemme og der må jeg nok sige at vejret heroppe er bedre. Vi har ca 5 graders frost, har været helt oppe på frysepunktet og der er høj sol og fuldstændig vindstille. Så kan man jo ikke forlange det meget bedre. Om eftermiddagen og i weekenderne går jeg nogle ture. Jeg har været ude på isen hvor mange tager ud for at fiske i et hul i isen. Man kan jo godt forestille sig at denne kutter får lidt svært ved at komme ud og fiske.
Arbejdsmæssigt er der som sagt nok at se til og listen er fyldt op hver dag. Der er mange forskellige problemer og jeg får da også henvist en del til Aasiaat og til Nuuk. En gang imellem tror jeg at de glæder sig dernede til ham Flemming rejser hjem igen. I det daglige kan vi tage en stor del af blodprøverne og analysere dem selv og det hjælper jo meget. Forleden havde vi sandelig et tilfælde af skarlagensfeber med udslet og det hele. Det er da længe siden jeg har set det derhjemme. Vi har en efterskole i byen og dermed en del unge mennesker. Dette betyder også at vi har en del aborter. Heldigvis kommer de som regel så tidligt at vi kan lave en medicinsk abort med indgift af medicin som så medfører aborten. En del voldssager kommer der også, så jeg har lært politibetjenten godt at kende. Et enkelt uheld med en snescooter medførte også at jeg skulle være plastikkirurg. Arret blev ret pænt, hvis jeg selv skal sige det. Personalemæssigt er vi godt hjulpne. Vi har 3 sygeplejersker som er dygtige og samarbejdet er perfekt. I Grønland foregår al medicinudlevering igennem os og der er pinlig orden på apoteket. Jeg sender via computeren besked ind til medicinudleveringen og sender en lille label som sættes på medicinen så de ved hvordan medicinen skal spises. Apotekshjælperen har pinlig orden i sagerne så det fungerer perfekt. To gange om ugen kan borgerne så komme og få deres faste medicin udleveret og det fungerer flot.
Patienter skal ringe til Aasiaat hvis de skal til akut og den ordning fungerer faktisk rigtig fint. Patienter ringer ikke unødigt ret ofte og hidtil har jeg da sovet fint om natten uden at blive kaldt. Når man er heroppe er det en fantastisk hjælp at man kender samarbejdsvejene og kan jonglere rundt med de forskellige ting på computeren. Det gør hverdagen lettere og er da også med til at jeg finder mig til rette heroppe. Nu må I alle have en god påske og så på gensyn når jeg kommer hjem.
		Tilbage til oversigten