Tredje og sidste ugebrev

26. april 2011

Så lakker det mod enden...

 

 

 

Ja, så går det mod slutningen af dette ophold heroppe. Påsken er forbi og foran mig står den sidste arbejdsuge. Om en uge går vejen hjemad. Det bliver lidt mærkeligt på en dag at skulle  bevæge sig ca 30 grader opad – fra minus 10-12 til plus 20.

 

Som vanligt har det været begivenhedsrigt heroppe og vi har haft en dejlig påske med masser af sol og tid til at komme lidt omkring.

 

For en uge siden havde jeg besøg af Anita, den tidligere oversygeplejerske her på stedet. Hun er nu i Aasiaat og vender også næsen hjemefter i starten af maj.

 

Det var hyggeligt at have besøg og vi fik gået nogle gode ture. Det har frosset så meget heroppe at vi kunne bevæge os ud på isen. Da vi kom lidt ud på isen skulle Cornelia og Anita (og jeg selv for den sags skyld) prøve hvordan det var at kravle op på et isbjerg.

 

 

 

22

22

 

 

 

Vi kom helt ud hvor vi så nogle fiskere der fangede nogle store havkatte. På vej hjem syntes jeg at Arktisk Station tog sig rigtig godt ud fra søsiden. Med små isbjerge foran.

 

 

 

22

22

 

 

 

22

Hotel Disko ligger så på vej hjem og tog sig godt ud i solen

 

 

 

 

Påskelørdag havde jeg så aftalt med Finn Steffens som bor her permanent at vi skulle en lille tur med hundeslæde. Vejret var helt stille og høj sol og kun minus 8. Hundene var ivrige og vi kørte ud over isen og stoppede så et godt stykke ude fordi vi skulle prøve at fiske.

 

Det har jeg jo aldrig prøvet før så det var en stor oplevelse. Og se til om vi ikke fangede en lille havkat - ikke et måltid til mange men alligevel. Som man ser er hullet ikke stort, men linen er ca 100 meter lang.

 

 

påske 2011 002

påske 2011 006

 

 

 

Da der ikke var det store bid kørte vi lidt længere ud  til et sted hvor Finn havde en lang line placeret - vel omkring 180 meter dybt. Her var der bid tør jeg sige. Op trak vi en stor haj! Det skulle foreviges, for hvem skulle have troet at Flemming havde fanget en haj?

 

 

påske 2011 008

påske 2011 011

 

 

 

Det er da en fisk som vil noget. Finn parterede den og lod indvolde ligge og tog resten med hjem til hundefoder.

 

Vi tog også hjertet (ikke ret stort) med hjem da man kan få 200 kroner for det i kommunen da hajer er anset for skadelige for fiskeriet af hellefisk inde ved Ilulissat. Vi har ikke store hellefisk herude så os generer det ikke at der er hajer.

 

Når jeg nu er ved selvstyret er der ikke sket meget siden det blev indført. Politikerne taler meget og gerne om olie og der er diskussioner om Uran men det bliver ikke til mere. Lokale arbejdspladser mangler og selvstyret gør absolut intet for at fremme handel og industri i det små. Det er noget bekymrende.

 

Fagligt trives jeg. Nu skal jeg blot se at få afsluttet hvad jeg har haft gang i.

 

gensyn derhjemme

 

 

 

 

 

 

Tilbage til oversigten