Tredje ”uge”-brev 13. maj 2010 Forår i luften?
Ja tiden flyver. Det er nu 14 dg siden vi sidst har givet lyd fra os, så man skal måske slet ikke kalde det ugebreve men blot breve. Heroppe har vi haft nogle lidt kedelige dage vejrmæssigt i slutningen af sidste måned og lige i begyndelsen af maj. Det sneede ret meget og samtidig var det tøvejr så det var lidt af et sjap. Jeg troede faktisk, at jeg skulle opleve en fødselsdag med snevejr for så ville det da være min første. Nå men det skulle ikke ske for da dagen oprandt var det høj sol , blå himmel og lige på frysepunktet og det har det så været siden. Ja vejret heroppe er i øjeblikket bedre end hjemme. Vi har stille vejr , høj sol og ca 15 grader ude men mere i solen så vi sidder da ude og nyder vor frokost. Det kan man da lige holde ud når man så har en flot udsigt.
Det blå hus man ser ovenfor ligger lidt uden for byen. Det var oprindeligt en målestation, vejrmæssigt eller lignende. Senere fungerede det som vandrehjem. Nu står det tomt. Det er jo synd. Nede foran dette hus har man lavet nogle små halvtag som i kan se med små borde. Det er et yndet udflugtsmål. Til Sankt Hans sidste år lavede man et vældigt bål herude (alt brænde skal jo slæbes en lang vej) hvor man grillede og hyggede. Nå, men i går da vi sad der og spiste frokost kom Ole også forbi. Han er lokal og gift med en af vores afdelingshjælpere. Vi faldt i snak og tænk så viste det sig at han da han var stor dreng med sine forældre havde boet i nogle år i et hus i Vallørækken og gået i skole på Hotherskolen. Familiens læge var såmænd min far. Ja verden er sgu lille. Nå tilbage til fødselsdagen. Det kan nok være at jeg blev fejret på behørig vis. Da jeg kom over til hospitalet stod Morten og hejste flaget til ære for mig. Til formiddagskaffen sang man fødselsdagssang på grønlandsk. Det var rigtig flot. Vi havde så besluttet at jeg gav frokost på afdelingen. Det var meget hyggeligt. Jeg fik en fin gave. Et kaffekrus med påskriften Qeqertarsuaq Nuanneq som betyder noget i retning af ”Qeqertarsuaq, som vi holder af”. Det betyder jo at jeg må lade kruset blive heroppe så jeg kan komme tilbage og drikke kaffe af mit krus.
Men ellers kan I se at vi begge trives. Billedet er taget af Hanne da hun kom forbi. Hun kalder det køkkenskriverne. Det er i køkkenvinduet i vores bolig.
Nå men på fødselsdagen skete der så også noget andet. Der kom nemlig hvaler for at hilse på os og sige tillykke. Hidtil har det været sparsomt med hvaler fordi der meget tidligt i år var åbent vand. Hvalerne opholdt sig angiveligt meget nærmere Canada at dømme efter de hvaler som er mærkede. Men nu kom de. Vi så op til 6 på en gang med deres ”Blås” (en kaskade af vand der blæses op) og med deres haler. Det er dybt fascinerende. Det er vanskeligt at se på billedet, men i den røde cirkel til højre for isbjerget er en hvalhale. Af andre ting vi har oplevet kan jeg fortælle, at vi var oppe at besøge Elisabeth og Kristian. Netop da vi ankom kom Kristian hjem med en sæl han havde skudt, så vi så hvordan han parterede den og pelsede den - meget spændende
Ja vi oplever lidt af hvert og vi elsker det. Arbejdsmæssigt er dagene pænt fyldt op. Jeg er i gang med at lave 4. og 5. års undersøgelser på byens børn. Overordnet er grønlandske børn noget mere adrætte og veludviklede motorisk i forhold til danske. De suser af sted på den tohjulede cykel allerede i 4½ års alderen og klatrer op ad rækværk osv. Vi har efter at jeg kom, indført at vi laver medicinsk abort hvis vi kan dvs. at vi er tidligt nok i graviditeten. Det ser ud til at gå godt og er jo en kæmpe fordel for alle parter. Et enkelt forgiftningdtilfælde hvor vi skulle i gang med aktivt kul og et håndledsbrud har vi også haft så lidt forskelligt bliver det da til. Askeskyen påvirkede os noget. Nogle af vore flyforbindelser var aflyst og to gange måtte vi så i gang med at få sejlet patienter til Aasiaat for at de kunne komme videre til Nuuk. Men tingene er lykkedes . Desværre forlader Visse stedet heroppe slut i den kommende uge, hvis hun da kan og hvis der ikke kommer ny askesky. For hende krydser jeg fingre. Det ville være hyggeligt om hun skulle blive her lidt længere, men også noget rod at få planerne ødelagt.
			Tilbage til oversigten