Femte og sidste brev fra den tredje Grønlandsmission 23. maj 2009 Afslutning og retur til Danmark
Så lakker det mod enden og dette er det sidste brev jeg sender i denne omgang. Visse er rejst hjem for 3 uger siden og jeg følger snart efter. Jeg har savnet hende heroppe men har heldigvis talt med hende flere gange. Hun kom hjem til en noget mere stresset tilværelse hvor der blev trukket i hende fra alle sider, så hun giver mig ret i at nogle måneder heroppe i Grønland er en lise for sjælen. Der falder ro over en og man har tid til at få tankerne på plads og komme ned på jorden. Det har været et rigtig godt ophold så man næsten føler sig lidt privilegeret. Man bliver hurtigt en del af det lille samfund og følger med i hvad der sker heroppe. Og man bliver fuldt accepteret. Når jeg går på vejen hilser folk ofte med ”hej Narkorsaq” (læge på grønlandsk). Jeg kender menneskerne og ved hvad de hedder, hvem de er i familie med osv. Det er rigtig hyggeligt. Rent fagligt bliver der ved at være udfordringer. Forleden dag fik vi en ældre patient ind med lungeødem (vand i lungerne). Det så alvorligt ud. Intensiv behandling blev startet og det så ærlig talt skidt ud i flere timer. Inde i mig selv tænkte jeg: Det går sgu ikke. Nå men næste dag ville hun hjem for der var jo ikke nogen grund til at hun lå der mere. Det er også lykkedes at få patienter overflyttet hurtigt til Nuuk til videre behandling. I Nuuk er de pressede men det hjælper at man kan argumentere ordentligt. Når jeg har fri går jeg nogle ture men årstiden gør nu sin indflydelse. Man kan ikke længere gå ud til ”Udkiggen” for sneen er for blød
Men lidt af vejen kan man da gå. Her møder man så børn der er ude at muntre sig med hunde og slæde. Det lykkedes ikke at komme op over snemasserne men de er fulde af gå på mod og giver ikke sådan op. Det med hundeslæderne er nu ved at være slut fordi det tøer en del. Men så må man jo gå andre veje. Bag byen ligger affaldspladsen kaldet ”Dumpen”. Gregers Heering der var heroppe blev helt fascineret af stedet og jeg kunne faktisk godt følge han. En sådan affaldsplads er nok et af de problemer som Grønland står overfor. Hvad skal de gøre ved affaldet?
Det er jo som man ser ikke forgængeligt affald. Man taler lidt om det i valgkampen men springer helst over. Også her står Grønland overfor store problemer som skal løses. Også sundhedsvæsenet skal forandres. I Nuuk mangler de specielt sygeplejersker så de kan tage ikke-akutte operationer. Og skolevæsen og uddannelse. Jo der er nok at tage fat på. Jeg tror det varer nogen tid før de under selvstyret tager nye områder ind. Skal de selv tage også politiet under sig, slår man vist bunden ud af kassen. Nå men det er jo heldigvis ikke mig der skal løse de problemer. Forleden kom man så med Grønlandshval nummer to ind til den oprindelige plads hvor man i gamle dage parterede hvalerne. Der er givet lov til at skyde 4 hvaler og vi har fået de to hertil. Kød og spæk skal, i anledning af indførelse af selvstyret d 21/6, fordeles til alle indbyggere langs kysten. Det er noget af en opgave, men vi fik lov at deltage i fangsten heroppe.
Her ligger så kødet i store lunser på jorden		Og de store klumper af spæk. Dyret er enormt
Det var noget af et show, som jeg ikke tror man oplever igen.
Selvom kødet skal fordeles til alle i juni er det alligevel lykkedes en af vore bekendte at få en luns kød allerede nu så her en af dagene skal vi have en mandeaften hvor den står på hvalbøf af grønlandshval. Så må vi se hvordan det smager. Lyset er nu for alvor kommet. Om en uge går solen slet ikke ned. Det er faktisk nu lyst hele døgnet. Dette billede er taget for 2 uger siden kl. halv to om natten.
Og krabbefiskeriet er kommet i gang så man leverer igen krabber. Jeg har forsøgt at sende nogle hjem, så må vi se om det lykkes.
Farvel og på genhør til næste år hvor opholdet bliver om sommeren. Man bliver jo lidt bidt af det
			Tilbage til oversigten