Ottende ugebrev

17. maj 2008

Pinse 2008

 

 

 

Ja så er Pinsen kommet snigende. Det er slet ikke rigtig til at forstå hvor tiden bliver af. Da vi forlod jer sidst røg vi ind i nogle kedelige dage med sne og blæst og vi var ikke meget for at gå uden for en dør. Visse passede sin træning i motionscentret, jeg gjorde det samme en enkelt dag og passede ellers arbejdet på sygehuset. Når man er lidt mere kendt med arbejdet bliver man jo uvægerligt mere rodet ind i problematikkerne og det er jo spændende. Vi har fx et forbilledligt samarbejde med hudafdelingen på Bispebjerg. Har vi en patient som vi er i tvivl om tager vi nogle billeder og sender på mail til BBH. Dagen efter har så svar og altid meget gode forslag til behandling som kan lade sig gøre heroppe. Det er fascinerende. Blot det var ligeså godt inden for de andre specialer. I ortopædkirurgi halter det noget synes jeg og der er alenlange ventetider. Nå men man skal jo nok ikke når man er her så kort regne med at kunne lave om på det hele selv om man en gang imellem kunne have lidt lyst.

Nå men jeg har også lavet et par motorattester heroppe Folk skal til køreprøve og attesterne er de  samme som hjemme . Imidlertid er teorien heroppe lidt anderledes og måske mere omfattende!!!

 

 

 

8

8

 

 

 

Mandag d 28/4 var det endnu fint vejr og Visse begav sig af sted med nogle piger på sejltur ned til en bygd mod syd i diskobugten. Det var en fantastisk oplevelse fordi man sejlede nærmest hele vejen meget tæt på isbjergene.og man bliver jo aldrig træt deraf. Det er en verden for sig og man må jo ikke glemme at det er det eneste sted på nordlige halvkugle hvor noget sådant kan lade sig gøre. Skipperen fiskede også isklumper op som de kunne få med hjem så vi drak vand fra smeltede isbjerge i flere dage.

 

 

 

8

8

 

 

 

Ude i bygden spiste de hos en lokal beboer grønlandsk mad, sæl og hvalkød som vist smagte godt men en suppe som selv Visse næsten ikke kunne få ned og så tør jeg jo ikke tænke på hvis det var mig, men Visse havde kommet godt med sennep i så det gik. Alt i alt havde det været en rigtig god oplevelse.

Torsdag d 1/5 ,Kristi Himmelfart drog vi så mod Diskoøen Jeg havde fri idet jeg afspadserede både fredag og mandag så det skulle udnyttes til en lille ferie. Diskoøen ligger i lige linie 100 km væk men det var noget af en tur vi kom på. Vi fløj først til Uumannaq lufthavn oppe nordpå derefter igen sydpå let forsinket til Aassiat. Vejret var elendigt og vi anede ikke om vi kunne lande eller ej. Nå det lykkedes og vi havde så godt 5 timer i Aassiat så vi tænkte” Det er da godt vi ser byen og leger lidt turister”. Vi kørte ind til byen med taxa og bad ham standse ved en bank da vi skulle hæve lidt penge. Men god morgen Det var helligdag , alt var lukket og der stod vi. Vi må have set lidt fortabte ud for pludselig stoppede en bil og en dansker sagde ”kan jeg hjælpe?”  Før vi havde set os om så havde han kørt os til Sømandshjemmet som er det eneste sted man kan spise i Aassiat. Vi fik lidt penge og gik rundt og så byen Vores egen er nu smukkere men i alle disse byer er der mange smukke huse fra gammel tid hvor Kolonibestyreren boede. De vidste godt hvordan de skulle bo for sådan her skulle det jo ikke være.

 

 

 

8

8

 

 

 

Nå vi fik spist og tænkte så at vi kunne trave til lufthavnen men det var nu langt væk og op ad bakke. Tænk halvvejs derude stoppede pludselig en bil og så var det vores ven fra om formiddagen som tilbød et lift til lufthavnen. Er det ikke utroligt. Nu har jeg sat en af vore bekendte her i byen til at få fat i hans mailaddresse så vi kan skrive og sige tak.

 

Vi var let forsinkede men kom dog af sted i helikopter til Qeqertassuaq (ja det hedder både ø og by på grønlandsk) Her blev vi installeret i et anneks til Disko Hotel. Det var luksus. Vi var de eneste turister og man tog sig jo af os. Maden var perfekt Vi fik først Rensdyr steg og Krabber til forret. Da vi havde smagt krabberne var vi solgt så dagen efter fik vi det til hovedret. Det var fantastisk. Helt friske og nyfangede, noget vi slet ikke kan få her i Ilulissat.

Byen er en lille bitte by med kun 1000 indbyggere men meget smuk og ligger helt vidunderligt.

 

 

 

8

 

 

 

På vores tur fandt vi så et hus hvor en havde skudt en isbjørn so nu tørrede så eksotisk er det da. Som I ser, er bjergene anderledes end her på hovedøen. Det er basalt og fantastisk smukt. Vi var helt solgt men vejret var også helt perfekt.

 

 

8

8

 

 

 

Nå men på Diskoøen skal man se hvaler og Visse Har længe bebrejdet mig at det var en af de ting jeg hidtil ikke havde sørget for. På Island sidste år til kongres prøvede jeg ellers men det lykkedes ikke så nu måtte der ske noget. Ca 1 times spadseretur fra byen ligger ”Udkiggeren” som er det sted hvor indbyggerne i gamle dage tog ud for at holde øje med hvalernes ankomst fra den canadiske del at Arktis Der tog vi ud og sandelig om vi ikke så en hval lidt langt ude. Vi opdagede dog hurtigt at vi stod et forkert sted og begav os op til det rigtige udkigssted. Her så vi så flere hvaler.

 

 

8

8

 

 

 

Her så vi så flere hvaler. Næste dag sejlede vi så ud på hvalsafari Vi var eneste gæster på en lille plimsoller og hvilken tur vi fik Det kan nok være vi så hvaler, omkring 70 i alt og det er helt fascinerende. Man hører prustet og så er de der.

 

 

8

8

 

 

 

Man følger så skuespillet og først når halen kommer ud af vandet dykker de. Det er dybt fascinerende og vi følte os meget privilegerede.

 

 

 

8

8

 

 

 

Nu kan Fru Hansen ikke længere påstå at hun ikke har set hvaler og hun er da også mere end tilfreds.

 

 

 

8

 

 

 

Dagen efter skulle vi igen ud på fart idet vi skulle prøve snescooter som vi aldrig tidligere havde prøvet. En fantastisk tur ind i Blæsedalen Man blev åndeløs af skønheden. Det var en rigtig god tur. Ja vi nød det og så var vi også på hospitalet og hilse på De var fantastisk flinke og tiltalende, så også her var vi lidt solgt. Dog er man som læge på hele tiden da det er et et-læge distrikt. Nu må vi se.

 

 

 

8

8

 

 

 

Det var en skøn fødselsdagstur vi havde. Og vi følte at vi ikke kunne forlange meget mere.

Da vi så kom hjem blev vi straks inviteret til Middag hos Gitte Hessel-Andersen som havde fået besøg af sin mand så det var en rigtig hyggelig aften.

Næste morgen skulle vi så på Bygdebesøg i Qeqertaq i den nordlige del af Diskobugten. Vi drog af med helikopter sammen med Helene som er bygdemedarbejder fra Hospitalet. I bygden boede vi i sundhedsklinikken som var meget velfungerende. På andendagen var vi inviteret til middag hos sundhedshjælperen fra Bygden Thora. Vi fik fiskefrikadeller af Hellefisk Det smagt skønt og derefter Rødgrød af sortebær, som er nationalbærret her. Det har givet været den frugt som har sikret tilstrækkeligt med C-vitamin til befolkningen. Det smagte herligt. Næste dag skulle jeg holde foredrag om ledsmerter så jeg fik lidt travlt nå men det gik fint og besøget var vellykket.

 

 

 

8

8

 

 

 

Byen ligger meget smukt så Visse nød de solskinsfyldte dage og  den smukke udsigt. I det lille hus I ser, var der to hunde tøjret og Visse var helt elendig da de ikke fik mad så hun måtte fodre. Hundene var glade.

 

 

 

8

8

 

 

 

I må da indrømme at man bliver breathless. Nå nu har vi ikke så meget mere for denne gang med det var da også lidt.

 

 

 

8

8

 

 

 

 

Tilbage til oversigten